Vores Patagonien eventyr startede med en 3 timers flyvetur til Punta Arenas helt nede i syd Chile fra Santiago.
Lige da vi landede tog vi et par busser og endte i Puerto Natales hvor de fleste skal igennem for at komme til national parken Torres del Paine.
Vi fik ligeledes booket os ind paa et hotel vaerelse, smidt vores ting og gik lidt rundt i byen for at finde ud af hvad man skulle goere, hvad man skulle leje og hvor man skulle leje.
Det er en forholdsvis bekostelig affaere at trekke i Torres del Paine, inden vi overhovedet havde set et glimt af parken var vi blevet omkring 500 kr. fattigere paa telt, soveposer, campingudstyr samt mad til et par dage og bus til parken.
Kl. 7.30 naeste dag kom en fyldt bus med frilufts mennesker med vandrestoevler paa og hentede os.
Turen dertil tog omkring halvanden times tid gennem flade sletter indtil man kom til bjergene. Gletcherne laa som skyer hen over nogle af bjergsiderne og vi var lidt maaloese og synet.
Bussen stoppede 7 km fra parkens foerste campingplads (selvfoelgelig) og her skulle man lige betale 80 kr. per snude for overhovedet at komme ind i national parken derud over kunne man tage en lille bus de foerste 7 km til 40 kr. per snude hvis man altsaa ikke var frisk paa at gaa.
Vi valgte at punge ud da vi havde omkring 10 km at gaa den foerste dag, saa ekstra 7 var ikke lige sagen.
Jo taettere man kom paa de cirka 2 km hoeje bjerge jo mere imponerende blev de, man foelte sig lige pludselig meget lille.
Bussen stoppede og vi fik vores rygsaekke bukseret paa plads. Min vejede omkring 15 kilo hvilket var lige i over kanten, Kristinas laa paa omkring 9 kilo hvilket ogsaa er for meget.
Naa men afsted vi gik i hoejt humoer. De foerste 2 timer gik rigtig godt med gode flade stiger. Det var smukt at gaa ved foden af de hoeje bjerge.
Vi spiste frokost, et par toerre boller og nogle chokolade kiks ved en lyse groen soe som skulle foelge os naeste hele turen.
Da vi havde krydset en flod, balancerende paa nogle sten der stak op af det brusende vand, begyndte det for alvor at gaa op og ned og stierne blev vaerre og vaerre. Smaa sten fik hele tiden ens foedder til at skride lidt og paa det bredeste sted var stien lige over 40 cm bred, saa meget for de 12,5 millioner kr. parken tjener om aaret for at holde stierne i en rimelig stand.....
Et par steder skulle vi krydse et par temmelig store floder hvor stroemmen var meget kraftig men humoeret var dog stadig i top trods de efterhaanden lidt oemme skuldre.
Vejret var ogsaa med os, hoej solskin og kun lidt vind med en tempratur omkring de 20 grader.
De 3 taarne som har lagt navn til parken, var lige over os med deres naeste lodrette sider og en hoejde paa 2000 m.... Det finder man ikke mange steder i verden... i hvert fald ikke paa Noerrebro!
Efter 5 timers gaa tur, krydsning af floder, flot udsigt og nu meget oemme foedder og skuldre kunne vi se vores camping plads, vi skulle bare lige krydse endnu en flod. Denne var bare meget stoerre end de andre og vi kunne ikke finde et godt og sikkert sted. Det var frustrerende at kunne se en hytte lige paa den anden side og ikke vaere istand til at komme der over. Ens foedder og skuldre skreg paa at komme af med rygsaekken!
Endelig fandt vi broen og kom af med dagens lort, rygsaekken. Vi lavede mad, pasta med tun, boenner og championer, alt taget ud af deres skjul, daasen! og slog vores telt op. Aftenen gik med et spil Balut (terningspil) og lidt boglaesning inde i hytten ved campingpladsen. Vi var traette og det hjalp ikke at der var godt fyret op i en braendeovn.
Man kunne ogsaa have valgt at sove i hytten ved campingpladsen men saa skulle vi af med ekstra 150 kr. per person igen og det havde vi ikke lyst til.
Om natten blaeste det kraftig op saa vores overtelt naeste var ved at blaese vaek og vi fik ikke meget soevn. Kristina fik oven i hatten ogsaa hoefeber....!
Natten var utrolig varm, cirka 15 grader selv om det blaeste og det var naesten lyst med en, taet paa fuld maane.
Traette naeste morgen pakkede vi vores ting sammen og spiste morgenmad. Vores kroppe var godt oemme men vi skulle jo videre.
De naeste 4 km var endnu haardere end dagen foer, der var utrolig meget op og ned plus der hver 2 minut kom et kaempe vindstoed. Kristina blev en gang blaest omkuld og det var selvfoelgelig en tornebusk hun landede i....
Selv om naturen var smuk omkring os, fik vi ikke rigtig tid til at nyde den helt, vi var saa koncentret om at holde balancen og se hvor man tog det naeste skridt. Det var foerst naar man stoppede op for at faa vejret at man kom i tanke om hvor flot der egentlig var.
Efter endnu 5 timers gaa tur kom vi endelig til Lago Pehoe, 11 km fra Las Cuervo, vores sidste sovested. Vi tog en lodret beslutning, ingen af os kunne alligevel gaa nogle steder hen i morgen og vi havde ikke lyst til endnu en stormfuld nat i telt saa vi tog katamaranen der sejler paa Pehoe soeen, ud til en ventende bus som koerte os tilbage til Puerto Natales.
Vi havde set det vi skulle og det var ikke daarligt. Hoeje bjerge, brusende floder, vandfald, smaa klukkende aaer. Naar man var toerstig stak man bare sin vandflaske ned i floden og saa havde man vand der smagte bedre end Haralds Kildevand.
Det var en utrolig god oplevelse men naeste gang vi kommer til Patagonien skal det nok vaere i det noget billigere Argentina. Chile siden er lidt dyr..........
Indtil vi kommer hjem den 16. feb. skal vi bare ligge paa stranden og lave ingenting her i Vina del Mar. Vi har fundet et rigtig godt lille hotel lige ved stranden til rimelige penge.
te og det hjalp ikke at der var godt fyret op i en braendeovn.
n ventende bus som koerte os tilbage til Puerto Natales.