I dag gjorde jeg et andet menneske glad. Trods en lettere nedtur på dagen med alt for mangetanker om fremtid, datid og nutid gjorde jeg det alligevel, et andet menneske er glad. Jeg kunne lige så godt have værnet om min egen tilstand men det gjorde jeg ikke.
Min egen glæde ved det, er ikke kommet endnu men den ligger og lurer inden i og den skal nok komme frem i løbet af meget kort tid, jeg kan mærke det, stoltheden over hvad jeg har gjort, jeg har bare ikke forstået det endnu.
Glæden i det andet menneske var utrolig at se, det andet menneske kunne ikke skjule den varme glæde der strømmede gennem kroppen. Hele tiden kom der et lille smil frem som om det hele tiden gik op for det andet menneske hvad der var sket.
Det andet menneske var meget taknemlig for hvad der var sket men forstod ikke helt endnu hvad det var, jeg kunne se det på smilet og i øjnene. Det var et vende punkt i det andet menneskes liv og et vende punkt i mit eget liv, om et par dage ville jeg rigtig fatte hvad der var sket.
Af en eller anden grund, vidste jeg at noget godt ville komme tilbage til mig på et uventet tidspunkt når jeg havde mest brug for det, for DET jeg havde gjort i dag var stort for det andet menneske, rigtig stort og når man gør noget for andre mennesker bliver man belønnet i den sidste ende. Det var en investering men det var ikke derfor jeg havde gjort det, det var fordi jeg ville gøre det andet menneske glad.